{"id":23,"date":"2014-03-16T13:50:00","date_gmt":"2014-03-16T12:50:00","guid":{"rendered":"http:\/\/bodilcath.dk\/?page_id=23"},"modified":"2014-03-16T13:50:00","modified_gmt":"2014-03-16T12:50:00","slug":"det-mondaene-ryvangen","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/bodilcath.dk\/?page_id=23","title":{"rendered":"Det Mond\u00e6ne Ryvangen"},"content":{"rendered":"

\"tuborgkort40\"<\/a>Af Bodil Cath<\/p>\n

K\u00f8benhavns mest mond\u00e6ne forstadskvarter blev Ryvangen kaldt ved \u00e5rhundredeskiftet. Det var her man skulle bo. Selv i en meget dyr lejlighed kunne man ikke gardere sig mod, at en familie ovenover havde fire-fem b\u00f8rn, som skiftevis skulle \u00f8ve sig p\u00e5 klaveret eller de sidste nye dansetrin, ligesom man heller ikke kunne protestere mod selv den falskeste tenor, husherren nedenunder, eller forhindre sine piger i at sladre p\u00e5 trappen.<\/p>\n

I \u00e5rene omkring 1910 var Ryvangen simpelthen sagen. Fornemme arkitektnavne fik her lov til at boltre sig, og omr\u00e5det kunne bebos af K\u00f8benhavns velhavende beaumonde \u00e5ret igennem. Desuden tillod mange sig end videre den selvf\u00f8lgelige luksus ogs\u00e5 at have en sommeradresse.<\/p>\n

Det var noget helt andet end Frederiksbergs og Valbys fashionable villa kvarterer, et sm\u00f8rhul, hvor K\u00f8benhavns store forretningsfolk dagligt kunne f\u00e5 frisk luft. Beliggenheden s\u00e5 n\u00e6r \u00d8resund gjorde omr\u00e5det til et sundt og frisk refugium efter dagens dont i en st\u00f8vfyldt by. Magasinartikler og aviserne var fyldte med superlativer om stedet, og alle priste s\u00f8luften og den friske s\u00f8brise ude p\u00e5 de fornemme villaveje.<\/p>\n

Det blev p\u00e5peget, hvor hensigtsm\u00e6ssigt det var med et kvarter, der bestod udelukkende af selvejervillaer, og som ejerne selv havde ladet bygge. Mange af boligerne var udtryk for b\u00e5de smag og fordringer. I Ryvangsvillaerne blev der som noget helt naturligt indrettet b\u00e5de badev\u00e6relse og billardstue. Lige s\u00e5 almindeligt det var i K\u00f8benhavns nye velhaverkvarter, lige s\u00e5 ukendt var den slags i de gamle frederiksbergske villaer. Helt lydefri var byggeglansen dog ikke. Der blev talt om Ryvang-villaer, hvis hele udstyr og pragt sagde mere om rigdom og trangen til at vise den, end om ejerens gode smag og hang til kultur. En ting kunne man dog blive enige om, nemlig at det var herskabeligt at spadsere ad Ryvangens smukke brede veje.<\/p>\n

BORGERNE<\/p>\n

Hvem var det s\u00e5, der boede i Ryvangen? Det var f.eks. kunstneren J. F. Willumsen, som selv tegnede og i 1907 byggede sit eget hus p\u00e5 Strandagervej 28. I dag bebos det af en anden stor maler, Mogens Andersen, som med stor veneration tager vare p\u00e5 huset, der er fredet. Ogs\u00e5 mange andre byggede: grosserere, direkt\u00f8rer, professorer, redakt\u00f8rer, docenter, arkitekter, kunstnere med flere. Kammersanger Vilhelm Herold var f.eks. bygherre p\u00e5 Ryvangs Alle 22.<\/p>\n

Billedhugger Anders Bundgaard lod i 1907 arkitekt Aage Langeland Mathiesen bygge Svanem\u00f8llevej 11. Her havde Anders Bundgaard, der var gift med Elisabeth Kabell, sit atelier. Sammen havde de en s\u00f8n, der senere kom til at bo her en \u00e5rr\u00e6kke med moderen. P\u00e5 Norgesmindevej 16 bygge de kunstmaler Johan Rohde i 1918 en villa, der var lav og mindede om Fan\u00f8husene, som han var blevet begejstret for under et ophold p\u00e5 \u00f8en. Den ene datter Lone blev senere gift med h\u00f8jesteretssagf\u00f8rer Frederik Teist, og de boede i huset efter for\u00e6ldrenes d\u00f8d. Den anden datter, Gabriele, blev kontorchef i Folkeforbundet, og en kendt stemme under krigen i BBCs danske udsendelse. Konsul Hartman opf\u00f8rte i 1914 Svanem\u00f8llevej 17-19.<\/p>\n

Bogholder Sielle byggede i 1915 Svanem\u00f8llevej 46, og arkitekt var Ove Huus. Alle materialer til villaen blev k\u00f8bt inden 1. verdenskrig br\u00f8d ud. Kva liteten var derfor den bedste. For familien blev huset et lykkeligt og man ge\u00e5rigt bekendtskab. Bogholder Sielles 2 d\u00f8tre bor i huset den dag i dag.<\/p>\n

Arkitekt Carl Brummer, der bl.a. har tegnet villaen p\u00e5 Svanem\u00f8llevej 56, der i dag bebos af buddhister, har ogs\u00e5 tegnet Vestagervej 7, der blev byg get af redakt\u00f8r Christian Gulmann. Efter krigen blev ejendommen k\u00f8bt af skuespiller Max Hansen, da han kom hjem fra Sverige. En kendt kunstner som Dirch Passer boede ogs\u00e5 i en \u00e5rr\u00e6kke i Ryvangen.<\/p>\n

Det er ikke kun husene, der er arkitekttegnede, ogs\u00e5 mange af haverne har fra starten deres helt s\u00e6rlige karakter med landskabsarkitekters hj\u00e6lp. Husenes mangfoldighed rummer s\u00e5 megen historie, s\u00e5 mange sk\u00e6bner, at kunne v\u00e6gge tale, ville der b\u00e5de litter\u00e6rt og visuelt v\u00e6re rigeligt stof til mange b\u00f8ger og TV- serier. I et af de fine huse stod grumheden ikke tilba ge for r\u00e6dsler i krimier af v\u00e6rste skuffe. Der findes i politiets optegnelser en beretning om, hvordan liget blev proppet i det store fyr.<\/p>\n

Henning Rohde, tidligere direkt\u00f8r for Det Kgl. Teater, husker sagen og fort\u00e6ller:<\/p>\n

“I min barndom ejede Simon Olesen den store villaejendom p\u00e5 hj\u00f8rnet af Ryvangs Alle og Gammel Vartov Vej. Hans grund gik ned til Rosb\u00e6ksvej, og ud imod den havde han en stor dobbeltgarage med chauff\u00f8rbolig p\u00e5 kvi sten. Garagen ombyggedes senere til et smukt lille beboelseshus, Rosb\u00e6ksvej 22, som vi k\u00f8bte i 1951 og beboede i 30 \u00e5r. Omkring 1920 – m\u00e5ske lidt f\u00f8r – skete mordet, som endnu ikke er glemt. Chauff\u00f8ren hos Simon Olesen myrdede sin kone, og br\u00e6ndte liget i Simon Olesens store centralfyr. Ved en kedelrensning fandt man knoglerne af kvinden, som chauff\u00f8ren havde p\u00e5 st\u00e5et var rejst bort fra ham. Han blev d\u00f8mt.”<\/p>\n

Henning Rohde fort\u00e6ller som et apropos:<\/p>\n

“Jeg skulle engang i 50erne til lufthavnen og havde bestilt en taxa. Den kom, men da telefonen ringede, bad jeg min kone Benedicte g\u00e5 ud og bede chauff\u00f8ren vente. Det var en rigtig gammel taxachauff\u00f8r, der stod og kigge de p\u00e5 vores hus, og som fortalte, at han havde v\u00e6ret chauff\u00f8r hos Simon Olesen, og havde k\u00f8rt hans store Daimlere. “Har De s\u00e5 boet her?”, spurgte Benedicte, hvortil han blot svarede: “Det var ikke mig”.”<\/p>\n

De store gamle fyr i husene er nu for st\u00f8rstedelen skrottet, og fjernvar men har holdt sit indtog.<\/p>\n

Henning Rohde har glade barndomsminder fra Ryvangen, hvor hans far byggede hus i 1917-18. Det var i de \u00e5r, hvor ryvangsvillaer skiftede ejere i hastigt tempo. Nyrige, gullaschbaroner m.fl. holdt deres indtog med husk\u00f8b, grundk\u00f8b og villaopf\u00f8relser, men den slags interesserede ikke omr\u00e5 dets b\u00f8rn, som bl.a. havde stor forn\u00f8jelse af at drille sporvognskondukt\u00f8rer. Henning Rohde husker, at hans barndoms mekaniske leget\u00f8jslokomotiv pas sede til en sporvognsskinne.<\/p>\n

“Derfor havde vi b\u00f8rn i kvarteret ofte v\u00e6ddel\u00f8b i sporvognsskinnerne p\u00e5 Svanem\u00f8llevej med vore lokomotiver. N\u00e5r vi var tr\u00e6tte af det, lagde vi med passende mellemrum knaldperler p\u00e5 skinnerne. S\u00e5 knaldede og bragede det, n\u00e5r sporvognene kom, og nogle af de gamle vognstyrere standsede op hvert \u00f8jeblik for at finde \u00e5rsagerne til skraldene”.<\/p>\n

Gode legemuligheder var der ogs\u00e5 p\u00e5 de store ubebyggede grunde. P\u00e5 hj\u00f8rnet af Lundevangsvej og Strandagervej (overfor Willumsens – nu Mogens Andersens hus) spillede b\u00f8rnene fodbold.<\/p>\n

“P\u00e5 hj\u00f8rnet af Lundevangsvej og Tuborgvej (overfor “Ensomme Gamles V\u00e6rn”, dengang Glasv\u00e6rkets arbejderboliger) gik vi p\u00e5 rottejagt. Grunden var en hel jungle og fuld af rotter. Det var meget sp\u00e6ndende med vores pri mitive h\u00e5ndv\u00e5ben”, fort\u00e6ller Henning Rohde, som ogs\u00e5 husker, at Strand promenaden bortset fra et enkelt “lille hus p\u00e5 pr\u00e6rien” var helt ubebygget fra Scherfigsvej til Svanem\u00f8llen. Her foregik de alvorlige kampe, n\u00e5r der blev leget “r\u00f8vere og soldater”.<\/p>\n

US\u00c6DVANLIGT<\/p>\n

P\u00e5 Ryvangs Alle 8 boede Egill Rostrup, der b\u00e5de var sceneinstrukt\u00f8r, skuespiller, teaterhistoriker og forfatter. Han var gift med Ellen Rovsing, skuespiller, forfatter og overs\u00e6tter. De m\u00f8dtes i 1911 og forelskede sig straks i hinanden. Han var imidlertid allerede gift med skuespillerinden Oda Rostrup, som han havde en s\u00f8n med, den senere museumsdirekt\u00f8r for Ord\u00adrupg\u00e5rdsamlingen, dr. phil. Haavard Rostrup. Da Egill Rostrup ville lade sig skille, tilb\u00f8d Ellen Rovsing, der var formuende, at hun ville betale en jor domrejse for dem begge i to \u00e5r. Hvis de stadig kunne lide hinanden, n\u00e5r de kom hjem, ville hun gifte sig med ham. Han tog imod tilbuddet, og de rej ste jorden rundt uden at v\u00e6re gift – p\u00e5 den tid et temmeligt us\u00e6dvanligt arrangement med Ellen Rovsing som den betalende part. Lykken holdt, og de blev gift, da de kom hjem. Parret k\u00f8bte den n\u00e6sten nyopf\u00f8rte ejendom Ryvangsh\u00f8j, Ryvangs Alle 8 (dengang nr. 4). I deres hjem var bl.a. Kaj Munk hyppig g\u00e6st. Ellen Rovsing blev i\u00f8vrigt landskendt p\u00e5 sin rolle som hustruen i h\u00f8respillet “Familien Hansen”, der fra 1929 til 1949 ugentligt blev sendt i Danmarks Radio.<\/p>\n

Egill Rostrup og Ellen Rovsing fik en s\u00f8n, den senere skuespiller, scene instrukt\u00f8r og dramaturg Asmund Rostrup, der boede p\u00e5 Ryvangsh\u00f8j indtil 1937, da han giftede sig med skuespiller ved Det kgl. Teater Blanche Funch<\/p>\n

ERINDRINGER<\/p>\n

Lundevangsvej 7 blev bygget i 1912 af Johan Peter Christoffer Christen sen. Arkitekt var J\u00f8rgen Storck. I optegnelser fort\u00e6ller datteren, Inger Chri stensen, at haven var anlagt af havearkitekten E. Erstad J\u00f8rgensen. Der gik en grusbelagt gang fra havetrappen ned til et b\u00f8gelysthus. Op ad huset var gule roser og et abrikostr\u00e6 med de dejligste frugter. Familiens b\u00f8rn var fra b\u00f8r\u00adnev\u00e6relset meget optaget af at se over p\u00e5 togene og p\u00e5 Ryvangs Alle, der dengang var beplantet med sm\u00e5 lindetr\u00e6er. Man s\u00e5 da ofte om morgenen, nonnerne g\u00e5 morgentur – de gik to eller tre sammen i deres sorte kl\u00e6de dragt. Naboerne p\u00e5 Lundevangsvej 5 var l\u00f8jtnant Hans Garde, senere direk t\u00f8r for DFDS, og fru Chiesse. De flyttede omkring 1920 til et st\u00f8rre hus p\u00e5 S\u00f8lundsvej 2.<\/p>\n

Skibsreder H.C. Robbert med familie k\u00f8bte Ryvangs Alle 50. Huset blev bygget helt om. Der kom hestestald til, og huset blev forl\u00e6nget. Der skulle v\u00e6re plads til flere tjenere. Ydermere blev det gamle r\u00f8dstenshus pudset gr\u00e5t, og ved udgangen til haven blev der bygget to bassiner til fisk.<\/p>\n

Lundevangsvej 12 som var tegnet af arkitekt Brummer i 1906 blev omkring 1918 solgt til en kaptajn Munther med frue, to s\u00f8nner og en dat ter. Der blev et sandt leben.<\/p>\n

“Kaptajnen k\u00f8rte med os b\u00f8rn p\u00e5 sin motorcykel med sidevogn og fruen fik bes\u00f8g af dronning Alexandrine. Da kaptajnen fik stilling i Frankrig, drog familien desv\u00e6rre afsted”, fort\u00e6ller Inger Christensen, som ogs\u00e5 husker en kontorchef i skattev\u00e6senet V.A. Plenge med frue, der boede p\u00e5 Norgesmin devej 26. Huset blev tegnet af arkitekt Poul Baumann. B\u00f8rnene blev en gang om \u00e5ret budt ind for at spise stikkelsb\u00e6r i deres have.<\/p>\n

KONGELIGT<\/p>\n

Kirsten Dauw har skrevet en beretning om sit liv p\u00e5 Svanem\u00f8llevej 25. Hun fort\u00e6ller, at hendes mand var s\u00e5 heldig at f\u00e5 tilbudt pladsen som chauf f\u00f8r hos Hans Kongelige H\u00f8jhed prins Harald, bror til Kong Christian den X. Prins Harald var gift med den tyske prinsesse Helena, som under krigen opf\u00f8rte sig udansk. De havde fem b\u00f8rn, der dengang var voksne. Hjemme boede s\u00f8nnerne Gorm og Oluf, som begge var i h\u00e6ren. Gorm var under kri gen taget til Sverige, hvor han havde meldt sig til “den danske brigade”, som blev modtaget s\u00f8ndag 6. maj 1945 p\u00e5 Svanem\u00f8llevej.<\/p>\n

“Noget af det f\u00f8rste min mand gjorde var at k\u00f8re prinsesse Helena til luft havnen. Hun blev fl\u00f8jet til Gl\u00fccksburg, og her blev hun interneret i 2-3 \u00e5r p\u00e5 grund af hendes udanske opf\u00f8rsel under krigen. Hun fik lov at komme hjem to-tre gange, men da prins Harald i 1948 blev syg, fik hun tilladelse til at blive i Danmark. Da var Frederik den IX. blevet konge, og han var ikke helt s\u00e5 streng”, fort\u00e6ller Kirsten Dauw i sine erindringer, som er udgivet i 1987.<\/p>\n

“Nogen dans p\u00e5 roser blev prinsesse Helenas tilbagevenden til Svanem\u00f8l levej ikke. Her havde hun n\u00e6rmest husarrest. For at f\u00e5 en snak med folk b\u00f8d hun vejarbejderne p\u00e5 gaden p\u00e5 cigaretter, og n\u00e5r hun bes\u00f8gte prins Harald p\u00e5 hospitalet, blev hun ledsaget af en politi-patrulje”.<\/p>\n

“Da hendes s\u00f8n, prins Oluf, (som efter \u00e6gteskab fik titel greve Oluf af Rosenborg. red.) blev gift med Dorrit Pugg\u00e5rd-Muller, var vi alle i kirke med undtagelse af prinsessen. Mine for\u00e6ldre kom ofte og bes\u00f8gte os. En dag spurgte prinsesse Helena, om de ikke ville med ind og hilse p\u00e5 prinsen. Det ville de da gerne. De var rundt i hele huset og beundrede alle prins Haralds ure, som han selv gik rundt og trak op hver dag”, fort\u00e6ller Kirsten Dauw. Hun husker ogs\u00e5, da prinsesse Helena en dag spurgte, om hun ville vaske hendes h\u00e5r. Hun m\u00e5tte jo ikke komme til fris\u00f8r, men engang imellem m\u00e5t te det vaskes. Hver anden m\u00e5ned, mente Helena var passende, n\u00e5r bare man ellers sprittede det lidt i kanterne.<\/p>\n

B\u00e5de prins Harald og prinsesse Helena var glade for hunde. P\u00e5 et tidspunkt havde de 10-11 stykker. N\u00e5r en slap ud p\u00e5 gaden, m\u00e5tte alle ud at lede, mens prinsessen vred sine h\u00e6nder ved tanken om, hvad der kunne v\u00e6re sket med k\u00e6ledyret.<\/p>\n

Den yngste datter, grevinde Castell, boede i Berlin. Hun mistede sin mand under krigen, og flygtede med sine to d\u00f8tre Alexandra og Thyra til Danmark, hvor de en overgang boede p\u00e5 Svanem\u00f8llevej. Den \u00e6ldste datter Feodora kom ogs\u00e5 til Danmark med sin mand og s\u00f8nnerne Wilhelm og Valdemar. De m\u00e5tte flygte, da russerne rykkede frem, og da de tog afsted, havde de kun det, de stod og gik i. De flyttede senere tilbage til Tyskland, men s\u00f8nnerne prins Wilhelm og Waldemar af Schaumburg-Lippe kom tilbage til Danmark, og bor her fortsat.<\/p>\n

Prins Harald d\u00f8de i 1949 p\u00e5 Bispebjerg Hospital. Han l\u00e5 p\u00e5 “lit de para de” i havestuen i hjemmet. Kirsten Dauw havde f\u00e5et den store \u00e6re at sy hans ordner og ridderkors p\u00e5 en bl\u00e5 fl\u00f8jlspude, som blev lagt p\u00e5 kisten. “Vi var alle med ved bis\u00e6ttelsen i Roskilde Domkirke”, fort\u00e6ller Kirsten Dauw. Huset blev solgt til staten og prinsessen og familien flyttede. En af hundene “Sorte” fik Kirsten Dauws datter Mimi. Den blev n\u00e6sten 12 \u00e5r, og var hen des bedste legekammerat.<\/p>\n

R\u00f8de Kors flyttede ind og Kirsten Dauw fik nye arbejdsgivere, som hun ogs\u00e5 fort\u00e6ller levende om i sine erindringer, der blev udgivet af ejendommens nuv\u00e6rende bruger DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) i anledning af hendes afskedsreception 27. marts 1987. Dronning Alexandri ne havde ogs\u00e5 p\u00e5 anden vis lidt tilknytning til Ryvangen ved, at hendes livl\u00e6ge overkirurg Karl Lehman, Sct. Lucas Stiftelsen, boede p\u00e5 Strandagervej 25.<\/p>\n

Det fine “Brummer” hus, Lundevangsvej 12, nabo til Willumsens hus, var i mange \u00e5r ejet af direkt\u00f8r Sylvester Hvid. Den ene datter blev gift med tennisspilleren Torben Ulrich, der ogs\u00e5 i mange \u00e5r boede p\u00e5 Lundevangsvej 12. Under krigen var huset en tid beboet af million\u00f8sen Erna Hamilton, datter af “guld-Harald”, en af K\u00f8benhavns store bygmestre Harald Simonsen, som bl.a. opf\u00f8rte, hvad der i folkemunde blev kaldt det “lille Amalienborg” p\u00e5 Dag Hammarskj\u00f8lds Alle, hvor Dansk R\u00f8de Kors nu har til huse, og de store boligkarreer p\u00e5 Strandvejen mellem Strandv\u00e6nget og Svanev\u00e6nget. Syl vester Hvids anden datter, Britta, blev gift med den kendte skuespiller Max Hansen og senere med skuespilleren Preben Marth og boede i mange \u00e5r p\u00e5 Vestagervej 7.<\/p>\n

HOLBERG OG TO FLYGLER<\/p>\n

Om villaen Ryvangs Alle’ 6 fort\u00e6ller ejeren Johan Adam Linneballe:<\/p>\n

“Efter 1. Verdenskrig k\u00f8bte kaffegrosserer Andersen – “KaffeAndersen” kaldet – huset. Han brugte sine penge p\u00e5 b\u00f8ger, og lod arkitekt Johannes Str\u00f8m Tejsen tilbygge en boggang, en vinterhave og et ottekantet bibliotek til sin bogsamling, som var en af tidens fineste. Bl.a. indeholdt den Hol bergs v\u00e6rker komplet i 1. udgaver.<\/p>\n

Han solgte i 1937 huset til min morfar hattegrosserer A. Melby, som ved siden af sit hattemagasin p\u00e5 K\u00f8bmagergade var kunstm\u00e6cen og en overgang ogs\u00e5 direkt\u00f8r for Dagmarteatret. Biblioteksrummet blev nu musikstue med to flygler – min mormor var klaverl\u00e6rerinde – og mange kendte skuespillere og musikere kom i huset indtil enkefru Melby forlod det i 1986 – efter 49 \u00e5r. G\u00e6stebogen t\u00e6ller blandt mange andre navne som skuespillerne Angelo Bruun og Poul Reumert, teaterdirekt\u00f8r Stig Lommer, gr\u00f8nlandsforsker Peter Freuchen, pianisten Alexander Borovsky og stumfilmdivaen Asta Nielsen”.<\/p>\n

HEMMELIG K\u00c6LDER<\/p>\n

Bengt Lindeberg, speciall\u00e6ge i psykiatri, boede i flere \u00e5r p\u00e5 Svanem\u00f8lle vej 14 og har ogs\u00e5 ejet Gammel Vartov Vej 22. Hele barndommen har han v\u00e6ret n\u00e6rt knyttet til Ryvangen. Hans mormor boede fra 1916 i ejendom men Svanem\u00f8llevej 68. Dengang var der i omr\u00e5det b\u00e5de gr\u00f8fter og kv\u00e6g, der gr\u00e6ssede.<\/p>\n

Da han i 1967 k\u00f8bte Svanem\u00f8llevej 14, konstaterede han, at oliefyret var s\u00e5 “fint”, at det havde t\u00e6ndr\u00f8r af kgl. porcel\u00e6n, men da oliefyr meget hur tigt blev udbredt, stoppede Kgl. Porcel\u00e6n den fabrikation. Huset er specielt p\u00e5 den m\u00e5de, at der udover den almindelige k\u00e6lder, ogs\u00e5 findes en hem melig k\u00e6lder i hele husets l\u00e6ngde. I den var der b\u00e5de b\u00e6nke, varmeapparat og lys, der fungerede. Desuden var der herfra en hemmelig udgang til haven via en lem, der var d\u00e6kket af grus. Den tidligere ejer, der havde huset fra 1947-67, kendte ikke k\u00e6lderens eksistens.<\/p>\n

“Inden den tid var huset i nogle f\u00e5 \u00e5r ejet af kammersanger Poul Wiede mann. K\u00e6lderen er bygget, uden at der findes papirer p\u00e5 den, og der er ingen tvivl om, at den er brugt som et skjul for j\u00f8der, der fik brug for plud seligt at skulle til Sverige. Blev det farligt at v\u00e6re i huset, kunne de lige s\u00e5 stille via krybek\u00e6lderen og gennem den hemmelige k\u00e6lder komme ud i haven, og s\u00e5 var der ikke s\u00e5 langt over Strandvejen ned til Svanem\u00f8llebug ten. Ejeren Poul Wiedemann, der var j\u00f8de, m\u00e5tte ogs\u00e5 bringe sig i sikkerhed i Sverige”, fort\u00e6ller Bengt Lindeberg.<\/p>\n

P\u00e5 Gammel Vartov Vej 22, et af Ryvangens ber\u00f8mte huse, kan man den dag i dag i haveterr\u00e6nnet se, hvor Frederik den III.s gamle karpedamme har v\u00e6ret. Bengt Lindeberg husker, at der p\u00e5 S\u00f8lundsvej var et nazisthus, som blev spr\u00e6ngt i luften, og p\u00e5 et tidspunkt var der en tysk spion, der boede p\u00e5 Strandagervej 1.<\/p>\n

“Hans s\u00f8n og jeg gik i fru Busses skole, der l\u00e5 ved tennisbanerne ved Hel lerup havn. I 30erne var der i Ryvangsomr\u00e5det kamp mellem drengebander, og s\u00e5 kunne man godt blive taget til fange i en k\u00e6lder. Det var lige f\u00f8r kri gen br\u00f8d ud. En j\u00f8disk familie og en nazi-familie boede lige overfor hinan den p\u00e5 2. sal p\u00e5 Strandvejen 97, der ogs\u00e5 havde adresse Rosb\u00e6ksvej 2. Jeg husker ogs\u00e5, at Holger Danske-modstandsmanden J\u00f8rgen R\u00f8jel havde til flugtssted hos Bundgaard, s\u00f8nnen af den gamle billedhugger Anders Bund gaard, Svanem\u00f8llevej 11, der bl.a. har lavet Gefionspringvandet ved Langeli nie i K\u00f8benhavn. Billedhuggeren havde sit atelier p\u00e5 Svanem\u00f8llevej 11.<\/p>\n

Chefen for generalkommandoen Ebbe G\u00f8rtz boede en tid under krigen p\u00e5\u00a0Svanem\u00f8llevej 68, hvor min mormor har boet. Han var under krigen \u00f8verst kommanderende for den danske h\u00e6r, og for de danske modstandsstyrker. Fra 1945-46 var han direkt\u00f8r for Krigsministeriet, og fra 1950-51 var han ogs\u00e5 chef for H\u00e6ren. P\u00e5 Vestagervej 3 boede min mormors bror Andreas Fussing, som fik en guldmedalje for husets arkitektur. Hans far, der var borgerre pr\u00e6sentant og murermester, gad ikke engang se huset. S\u00e5dan kunne forhol det mellem en far og s\u00f8n ogs\u00e5 v\u00e6re”, fort\u00e6ller Bengt Lindeberg.<\/p>\n

Mange er de kendte folk, der har boet i omr\u00e5det. P\u00e5 Vestagervej 27 boe de Svend Poulsen, redakt\u00f8r ved Berlingske Tidende, med sin kone kunstma lerinde Margrethe Poulsen og en datter, og skr\u00e5t overfor p\u00e5\u00a0Rosb\u00e6ksvej 16 boede deres onkel skuespilleren og senere direkt\u00f8r for bl. a. Det kgl. Teater Adam Poulsen.<\/p>\n

Else Paldam, gift med K\u00f8benhavns Kommunes tidligere \u00f8konomidirekt\u00f8r J\u00f8rgen Paldam, husker fra 30erne, hvor interessant\u00a0det var med nonnerne, der boede i nonneklosteret, der st\u00f8dte op til hendes onkels hus, Svanem\u00f8l levej 50. Det morede onkelen um\u00e5deligt meget at iagttage nonnerne, n\u00e5r de f\u00e6ldede tr\u00e6er og gjorde alt arbejdet i haven, fordi der \u00f8jensynlig ikke m\u00e5t te komme m\u00e6nd indenfor.<\/p>\n

Men tiderne skiftede. – Erhvervslivet kom ind i de gamle rigmandsvilla\u00a0man om indflytningen l\u00e6se: “Diskretion en \u00e6ressag”. Der blev i rubrikken hentydet til, at firmaerne af hensyn til de fortsat mange beboere skulle skilte diskret med messingskilte. Der m\u00e5tte heller ikke flages med firmaflag, s\u00e5 omr\u00e5dets fashionable karakter anf\u00e6g<\/span>er, da de i slutningen af 50erne blev us\u00e6lgelige som boliger. Ejere fik kom munens og grundejerlagets tilladelse til at indrette de store huse som b\u00e5de kontor og bolig. I en af de store aviser kunne<\/p>\n


\nSom \u00e5rene er g\u00e5et, er der kommet stadig flere erhverv til Ryvangen, som fortsat er en eksklusiv boligoase, men med liberale erhverv, lige midt i stor byens tummel.<\/span>tedes. Disse regler efterleves fortsat. Desuden har ca. 25 ambassader deres domicil her.<\/p>\n

 <\/p>\n

UTRYKTE KILDER TIL “DET MOND\u00c6NE RYVANGEN”<\/p>\n

F\u00f8lgende med tilknytning til kvarteret har bidraget med oplysninger:<\/p>\n

Speciall\u00e6ge Bengt Lindeberg, Arkitekt og designer Johan Adam Linneballe, fru Ellen Margrete Olrik, fru Else Pal dam, fhv. direkt\u00f8r for Det kgl. Teater Henning Rohde og skuespiller Hans Rostrup.<\/p>\n

Endvidere har f\u00f8lgende medlemmer af grundejerlaget givet oplysninger:<\/p>\n

Fru Kirsten Andersen, Gammel Vartov\u00a0Vej\u00a014. Maler Mogens Andersen, Strandagervej 28. H\u00f8jesteretssagf\u00f8rer Claus Christensen, Gammel Vartov\u00a0Vej\u00a022. Fr\u00f8ken Inger Christensen med sine personlige “Erindringer fra Ryvangen “. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Svanem\u00f8llevej 25, der har udgivet Kirsten Dauws erindringer “Mit liv p\u00e5 Svanem\u00f8llevej “. Det Danske Missionsselskab, Strandagervej 24. Fru Tove Poulsen, Lundevangsvej 19, Speciall\u00e6ge H. W. Rothenborg, Norgesmindevej 16. Fr\u00f8knerne Karen og Gertie Sielle, Svanem\u00f8llevej 46. Fotograf H. H. Tholstrup, Rosb\u00e6ksvej 22 og\u00a0Verner\u00a0Zastrow for KFUM-spejderne, Gammel Vartov Vej 16.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Bodil Cath K\u00f8benhavns mest mond\u00e6ne forstadskvarter blev Ryvangen kaldt ved \u00e5rhundredeskiftet. Det var her man skulle bo. Selv i en meget dyr lejlighed kunne man ikke gardere sig mod, at en familie ovenover havde fire-fem b\u00f8rn, som skiftevis skulle \u00f8ve sig p\u00e5 klaveret eller de sidste nye dansetrin, ligesom man heller ikke kunne protestere […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23"}],"collection":[{"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26,"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23\/revisions\/26"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bodilcath.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}